Frontlæssere går som varmt brøød i Kina

Svenske Ålö har nu en veletebleret kinesisk fabrik med 88 ansatte.

Svenske Ålö er kommet godt i gang i Kina, hvor de kinesiske underleverandører til fabrikken nu lever op til de kvalitetskrav, som fabrikken stiller. Der er nu 88 ansatte på Ålös fabrik i Ningbo.

Efter nogle års planlægning åbnede fabrikken i 2011, og siden da har man løbende forbedret produktionsfaciliteterne med blandt andet nyt lakeringsanlæg. Sidste år åbnedes en ny hal til slutmontage og afsendelse, ligesom der er moderniseret flere steder i produktionen med laserteknologi, nye bukkemaskiner og svejserobotter.

80 procent af delene fremstilles af Ålö selv, og resten kommer fra 21 kinesiske underleverandører. Dog kommer visse dele stadig fra Ålös fabrik i Umeå i Sverige, blandt andet hydraulikcylindrene.

Den kinesiske fabrik ligger på en velvalgt placering, da Ningbo er den næststørste containerhavn i Kina.

Næste år er det planen at fremstille 65.000 enheder på fabrikken.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.