Gøma fordobler resultat

Driftsresultat løftet hos den relativ nystartede gyllevognsproducent, der også lever af et stort eftermarked.

Gylleudstyrsproducenten Gøma i Viborg kom bedre ud på bundlinjen i år end det forrige år.

Selskabet der i de foregående år har været i stor vækst fordobler nemlig driftsresultat fra 4,4 mio. kr. året før til knap 8 mio. kr. i det netop indleverede regnskab for 2019/2020.  

- Driftsresultatet er meget tilfredsstillende og udtrykker resultatet af de seneste års strømlining af egenproduktionen. Samarbejdet med udvalgte dygtige produktionsvirksomheder gør, at Gøma kan fokusere på at bruge kapaciteten på den højeste produktkvalitet til hver kunde, siger adm. direktør Søren Jensen i en udsendt kommentar fra Gøma til regnskabet.

Direktøren er forholdsvis på posten efter et generationsskifte med Ole Christensen, der efter 40 år i selskabet har sendt stafetten videre til næste generation – dog stadig aktiv som sælger for virksomheden.

Gøma oplyser selv, at forretningsstrategien udover gyllevognene består af kombinerede spulere og sugere og service og eftermarkedet og dermed et sortiment af eks. sortjords- og græsnedfælder, gyllerørere, bomme og spredere.

Som tidligere erklæret går Gøma efter fornyet vækst i udlandet.

I regnskabet betegnes selskabets produktprogram som havende en dominerende position i Skandinavien. Gøma satser i de kommende år også på vækst i Skandinavien med nyt datterselskab i Sverige, ligesom der er vækst i salget i Finland og Tyskland.    

Gøma havde i regnskabsåret i snit 72 fuldtidsansatte, og er dermed blevet en af de større spillere i den danske maskinbranche.  

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.