Gammel læsertraktor skal imponere

Selv om man er 40 år, behøver man jo ikke lade sig begrænse af tidens tand.

Midt mellem det nyeste grej, der kan findes frem i Skandinavien, dukker LandbrugsMediernes egen læsertraktor også op i Sverige og Borgeby.

Igennem nogle år har vi haft som vores store fællesprojekt med alle de læsere, der gerne vil udstyre den, reparere den eller bidrage til den i en eller anden form - eller i sidste ende blot drømmer at være den, som er den heldige vinder under udlodningen på Agromek sidst i november.

Inden vi kommer dertil, skal traktoren ud og præcisionssprøjte sammen med en af sponsorerne, Ag Precision Aps, der vil udstyre den med topmoderne præcisionsudstyr på messen, hvor det forventes, at svenskerne finder plads til traktorens udfoldelser på førstedagen 29. juni. På andendagen vil den være udstillet hos Ag Precision Aps på stand A123.

For nylig var traktoren en tur i Tivoli i København. Og hvad lavede den så der?

Vores sponsor Dansk Maskinhandlerforening udstillede maskiner på selveste plænen til Store Bededag - og selvfølglig skulle københavnerne også få lov til at se en vaskeægte legendetraktor.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.