Glad vinder af Howard fræser fundet

I forbindelse med DLG Vækstforum blev Howard Rotavator 310 fræseren overrakt til rette ejermand.

På sommerens dyrskuer kunne de besøgende på Kongskildes stand deltage i en konkurrence om at vinde en Howard fræser. Nu er vinderen fundet.

Forleden fik en glad Esben Tanghus fra Jerslev i Vestsjælland overrakt gevinsten, nemlig en Howard Rotavator 310 fræser, skriver Kongskilde i en pressemeddelelse.

Overrækkelsen skete i forbindelse med årets DLG VækstForum, hvor der blev trukket lod blandt de mange, der havde udfyldt et spørgeskema, da de besøgte Kongskilde standen på dyrskuerne i Herning, Hjørring og Roskilde.

 

Esben Tanghus arbejder til daglig på Torslunde Maskinstation. Han driver ikke selv landbrug, men han har allerede planer om at bruge fræseren på faderens landbrug. Her skal den blandt andet bruges til vildtremiser og til at fræse i urtehaven.

»Jeg ser fræseren som det nemme og effektive alternativ til pløjning,« siger Esben Tanghus, der glæder sig til at komme i gang med vildtremisen.

»Vi er glade for, at så mange har deltaget i konkurrencen, og samtidig kan vi se, at det har øget interessen for Howard fræserprogrammet,« siger Tommy Overby, eksportchef hos Kongskilde.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.