Glubske efter penge til grønne maskiner: Og nu er der snart flere

Glubske efter penge til grønne maskiner: Og nu er der snart flere

Nykredit troede, at deres halve mia. kr. til grønne maskiner ville vare flere år. Men sådan gik det ikke.

På en række fronter udlåner Nykredit for tiden penge til grønne projekter.

I tråd med det åbnede den store udlåner til landbruget en pulje på en halv mia. kr. til leasing af grønne maskiner sidste år. Ud fra en liste valideret og udarbejdet af fagfolk hos Seges kunne danske landmænd således lease maskiner til en omkostning på nul kroner, hvis de var grønne – og samtidig kunder i Nykredit. Var man kunde et andet sted, så skulle man betale svarende til en rente på 1,25 pct. oveni.

Det tilbud blev efterspurgt langt bedre, end Nykredits landbrugsdirektør Poul Erik Jørgensen havde forestillet sig.

”Vi havde troet, at den pulje ville vare i to-tre år, men allerede i sommer var den fuldtegnet”, siger han til LandbrugsAvisen og oplyser, at der er tegnet for 550 mio. kr., hvor maskinerne i snit har kostet en mio. kr.

For at imødekomme efterspørgslen har Nykredit derfor bevilget en ny pulje – og ladet folk investere videre i år, selvom puljen egentlig var brugt op.

”Der kommer 500 nye mio. kr. i 2022”, oplyser han, og fortæller, at fagfolkene fra Seges løbende arbejder og reviderer listen over de bæredygtige maskiner.

”Det er bæredygtighed i en bred forstand, hvor vi ikke kun taler klima”, siger han og fortæller, at eksempler på investeringer er marksprøjter, såmaskiner og gødningsspredere, der graduerer de tildelte midler, såsæd og kvælstofsmængder.

Du kan læste hele listen ved at klikke på linket til Landbrugsinfo hos Seges.


 

Faktaboks

Fakta: Krav for at få grøn maskinfinansiering

Nykredit stiller 2 betingelser1. Maskinen skal stå på SEGES’ teknologiliste over bæredygtige maskiner.2. Leasingaftalen skal være på minimum 100.000 kr. og kræver normal kreditvurdering.