
Nebbegaard Gods ved Fredericia bliver nu landets første bedrift med en Fendt 314 med Fendts nye betjeningsudstyr FendtOne.
Det oplyser sælgeren TBS Maskinpower.
Betjeningsudstyret går ud på, at brugeren kan betjene en masse af traktorens funktioner via tre terminaler og selv rykke rundt mellem brugerfladerne, hvor det passer ham bedst. På farten kan han se de samme funktioner og overblik eller fra hjemmekontoret.
I første omgang har Fendt integreret systemet på deres 300 og 700-serier, og har allerede slutsolgt en del enheder i Danmark og sendt flere traktorer rundt til forhandlerne med systemet, som det fremgik af LandbrugsAvisen for et par uger siden.
Den nye traktor skal som sagt køre på Nebbegaard Gods, der ejes af Johs. Andersen, der bl.a. er kendt for sine EDC Domus butikker i hele Trekantområdet og EDC Domus First Class.
Kommentarer