- Godt at vi er blevet en del af noget større

For både maskinhandlere og kunder har det været en fordel, at Kverneland er blevet en del af Kubota.

Mange steder i maskinbranchen og naturligt nok også under Velas Maskintræf tales der meget om leveringsproblemer med alt muligt lige fra hydraulik og elektronik til smørenipler.

Men hos Kverneland er smilene brede.

- Det er for en gangs skyld rigtig godt at være maskinhandler. Vi befinder os i en god situation, og det skyldes, at vi jo er blevet en del af noget større, altså at Kverneland er kommet ind under Kubota. Og Kubota har skruet meget op for samhandelen med underleverandørerne, og det har haft en effekt, siger produktchef hos Kverneland, Troels Pontoppidan, der er til stede på Velas Maskintræf med blandt andet en såmaskine, e-Drill Maxi Plus.

- Men vi burde egentlig have taget en plov med, for ploven er i den grad vendt tilbage, og det skyldes primært problemer med græsukrudt i reduceret jordbearbejdning. Vi ser en tendens i, at landmænd vender tilbage til sikre metoder og gamle dyder, siger Troels Pontoppidan, der tilføjer, at der er et meget stort fokus på godt håndværk.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.