Good bye Boris, men danske maskiner strømmer stadig til de britiske øer
Britiske landmænd kan glæde sig til mange danske maskiner her til foråret. 2021 stadig en gyser, oplever store danske maskinfabrikanter.

Der blev talt ned fredag aften.

Med en stor nedtællingsklokke i Downing Street fik Boris Johnsen og co. lov til at komme ud af EU, da klokken slog elleve og tiden var nået midnat på kontinentet.

Forinden var Union Jack i stilhed taget ned i Bruxelles.  

Premierministeren fik Brexit over målstregen og proklamerede, at en ny æra er begyndt.   

Lørdag er det dagen derpå. EU er et land mindre. Storbritannien er helt sig selv. Det er snart forår. Tid til at komme i marken. Men de britiske landmænd vil fortsat trille i marken med helt nye maskiner made in Denmark.

Det er nemlig handlet flittigt her til forårssæsonen, hvor der trods Brexit foregår handel på normale EU-vilkår, lyder meldingen fra flere af de danske maskinproducenter, som i stort tal afsætter maskiner til briterne.

På Mors havde He-Va sidste år England som sit største eksportmarked med ti procent af omsætningen på den anden side af Nordsøen.

”Her til forårssæsonen har vi god aktivitet, og der er gode ordrer til 2020-sæsonen,” siger adm. direktør Villy Christiansen, der oplyser, at placeringen som allerstørste He-Va marked pendler lidt mellem Frankrig og England.

Han er optimist over fremtiden for He-Va på de britiske øer. Men der er også spænding og usikkerhed i stemmen.   

”Det er da klart, at vi er spændt på, hvordan det vil udvikle sig, og om de engelske fabrikanter får en fordel ved, at pundet vil udvikle sig i deres favør. Men vi leverer da også til maskiner uden for EU, så vi kan godt håndtere det”, siger han og håber, at når forhandlingerne om samhandlen mellem EU og Storbritannien forhåbentlig er afsluttet op til nytår 2021, at så står man med en frihandelsaftale ala Norge.

”Det håber vi og tror på”, siger han og forklarer, at der er i de seneste uger sendt maskiner afsted på helt almindelig vis.

Stor indkøber af danske maskiner

I de senere år er der sendt landbrugsmaskiner for over 300 mio. kr. årligt over Nordsøen til de britiske landmænd, viser tallene fra Danmarks Statistik.

Tiden er ekstremt knap for Brexit-aftale 1. februar · 00:00

Hos Dalbo er man endnu mere disponeret for det britiske marked. Adm. direktør Carsten Abel anslår, at England fylder godt 20 pct. af omsætningen. Briterne køber årligt 250 til 300 Dalbo-maskiner, vel og mærke fra den store ende. 

”Tankerne om Brexit fylder ganske meget hos os. Men det britiske marked har været usædvanlig stærkt de seneste par år. Måske er der sket en vis hamstring ud fra den betragtning, at man har villet sikre sig noget udstyr inden en eventuel toldmur”, siger han.

Dalbo har ansat en salgsdirektør derovre, og har endvidere etableret et regulært britisk datterselskab fra nytår. Også her er der usikkerhed at spore i stemmen.

”Nu ved vi jo, at briterne kommer ud af EU, men vi kender ikke vilkårene”, konstaterer Carsten Abel.

Boomet op til Brexit

Salget af dansk agro-teknologi – først og fremmest jordbrugsmaskiner, men også maskiner til næringsmiddelindustrien og plantebeskyttelse – er steget kraftigt i de senere år.

Fra 2016 til 2018 steg eksporten med 30 pct. til et niveau omkring 600 mio. kr. årligt. Et niveau som efter al sandsynlighed konsolideres, når de endelige tal for 2019 er klar.

Hos Dansk Agroindustri erkender branchedirektør Claus Hermansen, at der kan have været en vis hamstring under hele optakten til det Brexit, som endelig blev en realitet lørdag. Han ser det også sandsynligt, at det kan blive svært at opretholde hele størrelsen på eksporten i de kommende år.

”Vi ved godt, at det kommer til at tage mere tid og koste flere penge, når de er uden for EU. Det bliver mere omstændigt og dyrere, men vi håber, at vi ikke mister alt for meget eksport”.

Selvom Storbritannien formelt set ikke er en del af EU længere, så forbliver tingene stort set, som de var i går - indtil nytår.

I denne overgangsfase skal Storbritannien fortsat betale og leve op til EU-regler. 

Boris Johnsen har klart afvist, at overgangsfasen kan forlænges, når klokken slår tolv i Bruxelles og elleve i London ved 2020’s udgang.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.