Grimme i kartoffel-offensiv øst for Storebælt

Uffe Jensen får ansvaret for salget af Grimmes kartoffelmaskiner øst for Storebælt.

Når Grimme Skandinavien i Rødkærsbro nu sender en mand til Sjælland og andre egne øst for Storebælt er det for at opdyrke nyt land i et område i vækst.
Der er nemlig vækst og optimisme i kartoffelavlen overalt i Danmark, også på Sjælland, og for at styrke rådgivning og salgssupport til kartoffelavlere øst for Storebælt, har Grimme opgraderet med en ellers velkendt og lokalt forankret salgsmedarbejder. Det er Uffe Jensen, der hidtil primært har arbejdet med rådgivning og salg af Grimmes roemaskiner i hele Skandinavien. Han får i fremtiden også ansvaret for salget af Grimmes kartoffelmaskiner øst for Storebælt.

Valget er oplagt, for Uffe Jensen er i forvejen bosiddende i Slagelse og har en fortid hos Asa-Lift. Han har et indgående kendskab til de lokale forhold, og vil derfor, som man udtrykker det fra Grimmes side, være god sparring for både etablerede og nye avlere.

Uffe Jensen kommer til at arbejde tæt sammen med serviceteknikker Jan Nielsen, og med opbakning fra Grimme Skandinavien i Rødkærsbro.

”Der sker rigtig meget på øerne, hvor nuværende kartoffelavlere ekspanderer og nye avlere kommer til. Derfor er jeg glad for Uffe Jensen bliver en del af Team Øst, hvor vi sammen med vore servicepartnerne, Fårevejle Maskinforretning og Karl Mertz A/S, sikrer en lokal tilstedeværelse”, siger salgschef hos Grimme Skandinavien, Per Rasmussen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.