Grimme i rekordinvestering i Kina
Den tyske producent, Grimme, har netop indviet producentens nye fabrik i Kina.

I overværelse af omkring 200 gæster har den tyske producent, Grimme, netop indviet producentens nye fabrik i Kina. Den nye fabrik betegner en investering på omkring 13 millioner euro og er dermed virksomhedens største enkeltinvestering udenfor Tyskland i Grimmes 150-årige historie.

Den nye fabrik er placeret i byen Tianjin. Det nye byggeri består af selve fabriksdelen på 12.500 kvadratmeter samt 1.400 kvadratmeter kontorfaciliteter, alt sammen på en 3,5 hektar stor grund.

»Det er en state-of-the-art fabrik med de nyeste teknologier, så vi fra begyndelsen kan opnå den samme produktkvalitet, som vi har hjemme i Damme i Tyskland«, lød det under indvielsen fra Grimmes projektleder, Christoph Grimme, som tilføjede, at fabrikken skal producere en række kartoffelmaskiner, som er specielt udviklet til det kinesiske marked. Det vil sige både læggere, optagere og udstyr til lagring.

Faktisk har Grimme markedsført maskinerne i Kina i mere end 20 år. I Kina dyrkes der over fem millioner hektar kartofler hvert år, hvilket gør landet til verdens største kartoffelproducent.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.