Gyllevogn væltet i stor ulykke: Gylle suges op fra vejen

En traktor med gyllevogn har været i et uheld med en personbil tæt på E45. Gyllevognen er væltet og lækker gylle.

En traktor med efterspændt gyllevogn er her til morges været med i et uheld skivevej tæt på motorvej E45. Ingen er kommet til skade.

"En traktor med efterspændt gyllevogn og en personbil har været involveret i et uheld, hvorefter gyllevognen væltede, og nu render der gylle ud. Det vil i hvert fald tage to timer mere, før alt er blevet ryddet og ryddet op," fortæller vagtchef hos Nordjyllandspoliti, Michael Elkjær. 

tv2.dk skriver, at der er tale om, at personbilen er kørt ind i siden på traktoren, hvorefter gyllevognen er væltet. 

Der er lige nu fire patruljevogne ude, og der er flere veje, der er lukket for gennemkørsel. Poltiet ved endnu ikke, hvor mange der sad i personbilen, og hvorfor ulykken skete.  

Det er endnu ikke sikkert, hvornår vejen vil være farbar igen. 

Landbrugsavisen.dk's journalist, der kom forbi stedet, kan konstatere, at der er tale om Claas Axion 930-traktor. Gyllevognen er en treakslet Samson-gyllevogn med fuld læs, da den vælter.

Sættet er fra Skaarupgård Maskinstation.

Flere traktorer og Falck-biler er på stedet for at forsøge at suge gylle op, da der flyder med gylle.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.