Høje råvarepriser smitter positivt af på landbrugsgigant

Verdens største producent af landbrugsudstyr lukrerer på en god økonomi hos landmænd i kølvandet på en periode med høje råvarepriser, viser nyt kvartalsregnskab.

Det går forrygende for firmaet bag John Deere-traktorer og maskiner.

Den amerikanske landbrugsgigant Deere & Co, der er verdens største producent af landbrugsudstyr, kommer ud af kvartalet med et højere overskud end ventet efter øget salg og prisstigninger.

Det skriver Reuters.

Selskabets indtægter steg med 75 procent til 2,25 milliarder dollar i kvartalet. Aktierne i selskabet stiger ovenpå nyheden med 4,7 procent.

En del af forklaringen på det solide regnskab er ifølge Reuters højere priser på korn og soja, da det har fået landmænd til at opgradere deres maskinparker.

Deere har tidligere været udfordret af, at det har været vanskeligt at skaffe komponenter hjem, hvilket førte til skuffelser ved den seneste aflæggelse af et kvartalsregnskab.

Forsyningskæden i bedring

Selskabet lover nu sine aktionærer, at problemerne med at få komponenter frem i forsyningskæden var ved at aftage, og at man derfor er optimistisk i forhold til 2023.

- Deere ser frem til endnu et stærkt år i, lyder det i en erklæring fra CEO John May. Han peger blandt andet på bedre økonomiske forhold på farmene og en øgede investeringer i infrastruktur.

Deere forventer, at indtægterne i 2023 vil lande på mellem 8 og 8,5 milliarder dollar. Koncernen forventer fortsat at tjene godt på de høje råvarepriser.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.