Højtplaceret dansker hos New Holland: Når hangarskibet bevæger sig, så har vi musklerne

Vi kørte en tur i mejetærskeren med ugens profil i maskinbranchen, som er en af de højest placerede danskere på globalt plan med jobbet som ansvarlig for New Hollands høstmaskiner.

Vi sidder i New Hollands nyeste skud på stammen indenfor mejetærskere, den nye hybridtærsker CH7.70.

Bag tallene gemmer der sig flere års udviklingsarbejde og en mængde beslutninger.

En af dem, der har mest at sige omkring beslutningerne, han sidder lige her på maskinen.

Vi er i marken med New Hollands øverste chef for høstmaskiner, mens han selv kører en af sine første ture med den nye maskine.

51-årige Lars Skjoldager Sørensen varedeklarerer hurtigt.

Han er ikke ypperste ekspert som mejetærskerpilot, og det er altså ikke derfor, at en af verdens største landbrugsmaskinkoncerner har sat ham i spidsen for et af deres væsentligste produktområder, høstmaskinerne. Varen kører dog stabilt ind.

Landmandssønnen fra Tranum i Nordjylland smiler mere end fornøjet fra sædet, mens hvedekernerne fra marken her nordøst for Göteborg løber ind i den ni ton store tank.

”Det er fantastisk og sjovt at se, hvad det bliver til”, siger han, mens motoren med de 340 hk brummer stille i baggrunden.

I New Holland regi er det her et mellemprojekt, fortæller han. Ikke det allerstørste – men heller ikke en lille tilretning i et hjørne af porteføljen.

”Det er ikke hver dag, at vi lancerer et helt nyt koncept”, siger han om New Hollands første såkaldte cross over  tærsker, der kombinerer en tærskecylinder med to rotorer.

Jeg er nysgerrig efter at høre, om der stadig venter en del testarbejde, inden maskinen kan blive allemandseje som en del af New Hollands 2021-produktprogram.

Svaret er nej.

”De store timeantalstest er overståede. Det gjorde vi sidste sæson. Efter at maskinen har mødt forhandlere og kunderne, er der givetvis nogle småting, som kan rettes til over vinteren. Så er det mit job at filtrere i oplysningerne og finde ud af, hvad der skal prioriteres.”

Nu sidder vi så i maskinen. Den kan fås fra 2021. Hvornår startede egentlig arbejdet med projektet omkring den?

”De første tanker om maskinen kom for fire år siden. Behovet har måske været der tidligere. Men det var der, vi satte i gang”.

Havde det et kodenavn sådan noget som Zebra eller Cobra?

”Nej, nej, vi har bare nogle kedelige projektnumre. Vi vil ikke have navne hængende på dem. Hvis man kalder maskinen noget for tidligt, så bliver navnet hængende internt.”

Hvor mange projekter kører der sideløbende som det her, og hvor mange bliver til noget?

”De fleste bliver til noget. Ellers vil det se meget dårligt ud for mig. Vi afprøver selvfølgelig nogle ideer og koncepter, der ikke bliver til noget. Men når det først er et projekt, så skal det gerne blive til noget”, siger han og fortæller, at selve udviklingen foretages af udviklingsfolk og ingeniører i CNH’s udviklingsafdeling, der så løser opgaver for de forskellige brands.

”Der er ikke ingeniører, der løber rundt med et New Holland eller Iveco-logo. Det er os mærke-folk, der gør det. Jeg er New Hollands og kundernes advokat i forhold til udviklingsafdelingen.”

Vil det sige, at de samme folk i udviklingsafdelingen både laver Case IH’s Axial Flow og jeres modeller?

”I princippet er de ikke-brandede, men nogle folk er selvfølgelig specialiserede i det ene eller andet”, siger han.

For Hardi i staterne

Karrierevejen startede på Landbohøjskolens daværende agronomlinje med teknik på menuen. Et frivilligt studenterjob hos Hardi førte til mere arbejde og sidenhen et afsluttende speciale i samarbejde med Hardi om sprøjtning af bomuld med Twin-sprøjter i Mississippi.

"Det startede med et virksomhedsbesøg hos Hardi i Tåstrup. De havde en meget passioneret og stor agronom-afdeling, og det virkede som et spændende sted at arbejde. Så spurgte jeg, om de havde nogle projekter, jeg kunne hjælpe med uden, at jeg skulle have noget for det. Og så fandt de senere nogle opgaver, jeg også kunne få løn for”, siger han og beretter, at karrieren for alvor blev kickstartet med et fast ”voksenjob” hos Hardi i Nordamerika.

For 12 år siden kom han til CNH, først med nordisk fokus – og i dag hele verden.

Hvordan tog du det sidste skridt op i CNH-hierarkiet?

”Jeg blev hentet til Torino og kom til at arbejde bl.a. med det asiatiske marked. Det sidste kom nok så, fordi jeg havde vist noget passion og viden om mejetærskere”, siger han, mens vi får et bip fra tanken. Der skal tankes af – i denne variant med 100 liter i sekundet.

Hvad gør mejetærskere så spændende?

”Kig dig omkring. Der er bare noget med så komplekst maskineri. Jeg kan også godt li’, at vi i New Holland er så stærke, som vi er. Der er meget passion omkring det hos os. Vi er kongerne ude i verden”, siger han, men afviser - af princip - at placere New Hollands maskineri i forhold til konkurrenterne.

Vi hopper ned ad mejetærskeren. Den lokale forhandler Aximas folk tripper for at få deres erfaringer med det nye ”dyr”, som kører i et eksemplar i de nordiske lande netop nu.

Vi står i kanten af marken og kigger ud over skuet. Den nye crossover tærsker er ikke alene.

Flagskibet CR er også sendt i marken.

Hvad er egentlig forskellen at arbejde med sådanne maskiner og sprøjterne hos Hardi?

”Der er en passion indenfor begge dele. Dem der arbejder med sprøjter, de elsker deres sprøjter, vi elsker vores mejetærskere. Den store forskel er nok kompleksiteten. Og så det at arbejde for de store brands. Det er en anden måde at arbejde på, på godt og ondt”.

Hvad mener du med det?

”De små mærker kan være lidt hurtigere. Beslutningsvejen er lidt længere på de store brands. Det er det, jeg navigerer i det her job. Når man så beslutter sig, så har man til gengæld også flere muskler. Vil du helst være på en torpedobåd eller et hangarskib? Du har noget fleksibilitet hos de små, men når vi bestemmer os for at gøre noget, så når vi hele kloden rundt på nogle lanceringer. Det er en fed fornemmelse. CR er for eksempel global”.

Hvad er højdepunktet i jobbet?

”Der har været mange. Udadtil er det vores lanceringer. Det jeg er allermest glad for, det er, hvordan vores CR-modeller kører lige nu. De sidste tre år har vi lanceret noget nyt på serien hvert år. Vi har virkelig hævet niveauet. Når jeg snakker med kunder, så siger de samstemmende, at de er glade, og at den virkelig leverer noget kapacitet. IntelliSense (New Hollands automatiseringssystem) kører bare. At sidde og snakke med en kunde, der er tilfreds, det er bare det bedste”.

Den betragtning er du ikke alene om. Det siger så godt som alle mine kilder.

”Jamen, så må det være rigtigt,” parerer han med et smil.

”Det er vel også en anerkendelse af, at det vi har gjort, det er godt”.

Fra Tappernøje til Sydamerika

Hvor arbejder så New Hollands global product line leader indenfor mejetærskere så fra?

Det er ikke helt enkelt. Nogle kontordage kan klares fra eget hus ved Tappernøje på Sydsjælland. Andre på CNH’s nordiske hovedkontor i Albertslund. Mange af de nærmeste af kollegerne sidder i New Hollands hovedcenter for mejetærskere i belgiske Zedelgem, hvortil han pendler og indlogerer sig på hotel, når han er der.

Corona har betydet, at der i år er blevet markant færre flyveture frem og tilbage til Belgien og ud på markederne. Til gengæld har tiden i bilen været stigende – dog afbrudt af syv dages afslapning i et sommerhus i Nordjylland. Samlet vurderer han, at corona har krævet flere arbejdstimer.

”Vi har måttet ændre på nogle ting. Vi har haft pause fra rejser, men vi har haft meget, der skulle justeres til nye scenarier hele tiden”, siger han.

Vi skal til at slutte. Om lidt kører han og en kollega ud til en svensk landmand for at høre om hans oplevelser. Det er midt på eftermiddagen. Måske når han hjem til Tappernøje, måske bliver det en dag mere på farten. Det er han vant til og trives med.

”I løbet af høsten er jeg ude så meget, som jeg overhovedet kan. I år bliver det lidt mere i Danmark og landene omkring, nu hvor situationen er, som den er. Jeg prøver at bruge en uge af høsten i Nordamerika og helst også en uge i Sydamerika. Groft sagt kører jeg ud i to måneder for at høre, hvad folk oplever”, siger han.

Han afviser, at hans egne indtryk er det allervigtigste i processen.

”Det er sundt at komme væk fra skrivebordet, men det allervigtigste er, at hele vores netværk i koncernen af folk hos forhandlerne og vores lokale markedsfolk får samlet den feedback sammen og formidlet den videre. Min vigtigste roller er at sortere i informationen. Mange tror, at mit arbejde er at være med til at generere ideer. Det er ikke ideer, vi mangler. Det vi arbejder primært med, det er at udarbejde strategier og træffe de rigtige valg, om hvor vi skal hen”.

 

Faktaboks

Om Lars Skjoldager Sørensen

  • Job: Global Product Line Leader New Holland Combines and Headers.
  • Bor: Ved Tappernøje på Sydsjælland.
  • Uddannelse: Agronom fra Landbohøjskolen, i dag Københavns Universitet.
  • Familie: Bor sammen med kæreste og har to børn.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.