Han kan lave præcision i det meste – og nu er kunderne parat igen

Præcisionsspecialisten AG Precision oplevede meget stille første kvartal. Men tingenes tilstand er vendt.

Der var egentlig masser af interesse på Agromek.

Men interessen kølnede noget, når det skulle omsættes til konkrete ordrer efter nytår for præcisionsspecialisten AG Precesion, der bl.a. håndterer Ag Leaders agentur på det danske marked.

”Det var ikke noget særligt i årets start. Folk var ikke klar”, konstaterer Anders Stefansen, mens han og de ansatte er ved at gøre udstyret klar til en ny messe – og nye muligheder i svenske Borgeby.

Og heldigvis er tingene ved at vende igen.

Hvad har ændret på tingene?

”Det står bare godt derude”, siger han med henvisning til markerne rundt omkring. Det gælder her – og der gælder ikke mindst på hjemmebanen i Danmark.

”Priserne er jo også blevet bedre. Det er svært at bevare optimismen, og vi står på spring til, om vi skal ansætte en ekstra mand”, siger han og peger på, at der nu også begynder at være bevægelse i den pulje til tilskud til præcisionsteknologi, som landmænd søgte for sidste år.

”Det er jo ikke, fordi det går stærkt(for embedsmændene), men der begynder at ringe nogle rådgivere og spørge ind på nogle af projekterne, så vi hører da, at der snart sker noget”, siger han.

Den store sællert i porteføljen er Ag Leaders skærm InCommand 1200, der kan gå styre mange forskellige redskaber og funktioner.

”Det er vores alt-i-en skærm”, konstaterer han.

Ellers følger arbejdet i en vis grad den aktuelle sæson i landbruget. Når der skal sprøjtes, så er der efterspørgsel efter sektionsstyring via Isobus og gradueret tildeling for gødningssprederne.

”I øjeblikket er det mest autostyring og så udbyttemålere til mejetærskerne, vi arbejder med”, siger han.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.