Hans Holm Maskinforretning ny forhandler af Spearhead

Hans Holm Maskinforretning A/S i Tinglev bliver forhandler af Spearhead i det sydlige Sønderjylland.

Greentec har nu udpeget sin forhandler i Sønderjylland syd for en linje mellem Haderslev i øst og Skærbæk i vest. Det er Hans Holm Maskinforretning A/S med hjemsted i Tinglev.

"Vi har valgt dem, fordi det er en velkendt og meget solid maskinforretning med god kontakt til vores kunder," siger salgschef Kim Brodersen fra Greentec A/S, den danske importør af Spearhead, i en pressemeddelelse.

Udover at have forhandling af Spearhead har Hans Holm Maskinforretning A/S også Claas full line og MI-produkterne samt en meget velassorteret butik.

Kunderne får professionel betjening

Greentec er i færd med at indsnævre sit net af forhandlere, så der fremover bliver færre, men større forhandlere, der får større områder at sælge og servicere i.

"Vores forhandlere skal sikre kunderne en absolut professionel betjening lige fra salg til service," siger Kim Brodersen.

Du kan se maskinerne, når Hans Holm Maskinforretning holder åbent hus fredag 5. december og lørdag 6. december.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.