Har nu lært om fuglene: Et sted under 50 John Deere-traktorer kører førerløst rundt

John Deere har for længst vist teknologien frem til den førerløse traktor. I amerikanske medie sættes der et cirka-tal på, hvor udbredt teknologien er blevet.

For nylig viste John Deere igen deres førerløse traktor-teknologi frem for amerikanske journalister.

Summen af avancerede kameraer, kunstig intelligens parret med en masse af de nuværende præcisionsteknologier i en John Deere-traktor giver tilsammen en førerløs traktor.  

Overfor det amerikanske landbrugsmedie Progessive Producer oplyser John Deere om udfordringer for den førerløse traktor og fugle i marken – og så bliver der sat tal på, hvor hurtigt John Deere udruller teknologien.

- John Deere siger, at der i øjeblikket er mindre end 50 førerløse traktorer ude og køre på landbrug, skriver avisens seniorredaktør på maskinområdet.

Den førerløse traktor er udstyret med seks såkaldte stereo kameraer. En stor  udfordring for John Deere trods mange millioner billeder, som systemet kan lære ud fra, været, at der er forskel på, hvordan en traktor skal reagere, når der er fugle eller sten på marken.

- Vi forventede ikke, at der skulle være så mange fugle, forklarer Jorge Heraud fra John Deeres Blue River-afdeling, som arbejder med førerløs teknologi og automation.

Den forhindring er dog overvundet, så de førerløse 8R-modeller nu forstår, at selvom fuglene ser ud til at blive siddende, så skal den køre videre, og fuglene skal nok finde ud af at flyve videre – modsat en sten.

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.