Hardi i UK: Skal arbejde sammen med fætteren

Hardis aktiviteter på de britiske øer skal fremover drives sammen med Agrifac.

Hardis service, salgs- og marketingsaktiviteter skal fremover drives sammen med den hollandske sprøjteproducent Agrifac i Storbritannien.

Det oplyser den britiske udgave af maskin-mediet Profi.

At netop Agrifac og Hardi skal arbejdere tættere sammen er ikke så underligt. Begge er ejet af den franske koncern Exel Industries, der også ejer en række franske mærker og eks. sukkeroeoptageren Holmer.

Mærkerne bliver dog ikke slået sammen som sådan på de britiske øer. De skal fortsat sælges hver for sig, men altså arbejde langt mere sammen.  

I december annoncerede Hardi i øvrigt et lignende samarbejde i Australien, hvor Agrifacs produkter får support fra Hardis folk i Australien og New Zealand.  

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.