Hardi med høje specifikationer

Navigator Echo er tilnavnet til Hardis veludrustede nyhed i 3.000 liter segmentet

Sprøjteproducenten Hardi kommer ikke bare til Agromek med en ny pumpe. På plakaten er også Navigator Echo, som er en specialudstyret trailersprøjte i 3000 liters segmentet.

Hos Hardi slår man på modellens høje specifikationer, herunder Delta-bommen på 21 eller 24 meter og den elektro-hydrauliske bomkontrol med skråstillingsudstyr, HC 5500 Controller samt Hardis 463-pumpe med en kapacitet på 276 l/min.

Bommen har enkeltsidet foldning, så yderleddet ved hver bomside kan foldes asymmetrisk. Om pumpen bemærker man hos Hardi, at den er selvansugende, og kan køre tør, uden at der opstår skader. Endelig har den Hardi TurboFiller, som kan håndtere store mængder pulver og væske.

Nyheden kan fås med AutoTrack sporfølgningsudstyr baseret på DEC - Dynamic Electronics Control, der forebygger at sprøjten vælter ved skarpe sving med høj hastighed og stort væskeindhold i tanken.

Mere om dette tema

Læs om Agromek samt nogen af de nyheder, de byder på, nedenfor.

 

Relaterede artikler

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.