Hardi sætter blåt lys på bommen

Til eftermontering tilbyder Hardi nu løsning med blåt LED-lys for at øge kapaciteten og sikkerheden ved nattesprøjtninger og sprøjtninger under dårlige lysforhold.

Lad ikke dårligt arbejdslys begrænse dig!

Med det klare budskab lancerer danske Hardi som storproducent af sprøjter nu blåt LED-lys med LED-lamper fra Hella til eftermontering på sprøjtebommen.

Muligheden gælder bredt i programmet af de bugserede Commander- og Navigator-sprøjter, den selvkørende Alpha-serie og de liftmonterede Mega-sprøjter.

Løsningen kan også bruges på de luftassisterede Twin-bomme, som foretrækkes af mange specialiserede planteavlere.

Let at eftermontere

Hardi kalder løsningen Blue Boom Lights Retrofit Kit og peger på flere fordele ved at eftermontere arbejdslys på sprøjtebommen.

I sig selv kræver dårlige lysforhold og deraf følgende manglende udsyn til sprøjtebommen i op til 49 meters arbejdsbredde på Hardi-sprøjter nemlig ekstra opmærksomhed og kan sænke arbejdseffektiviteten og øge risikoen for ulykker eller fejl i sprøjtearbejdet, påpeger Hardi.

Desuden giver bomlys mulighed for hurtigt at opdage og udbedre helt eller delvist tilstoppede eller fejlfungerede dyser, tilføjer Hardi.

Løsningen angives af Hardi til at være hurtig at eftermontere og kræver ikke konstruktionsmæssige ændringer på sprøjten.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.