He-Va viser ny halmstrigle

Ny halmstrigle fra He-Va giver en bedre og mere ensartet bearbejdning.

Den danske producent, He-Va, er også tilstede på Agritechnica med nyttigt nyt til landmanden, blandt andet en ny halmstrigle til både front- og bagmontering.

»Vi har allerede oplevet stor interesse for den. Mange kommer og spørger til den,« siger salgskonsulent hos He-Va, Martin Dalgaard, og tilføjer, at der er flere muligheder med halmstriglen - såsom at montere den fortil og så have et discredskab bagtil.

»Halmstriglen trækker halmklatterne ud og udjævner halmen, så man får en bedre og mere ensartet bearbejdning. Man kan også bruge halmstriglen alene uden andre redskaber til at udjævne halmrester med og bekæmpe snegle,« siger Martin Dalgaard.

He-Va halmstriglen kommer i arbejdsbredder fra tre til otte meter.

Maskinen har dybdehjul placeret efter bearbejdning, hvilket sikrer nøjagtig bearbejdning. Der er spindeljustering af arbejdsdybden og hydraulisk justering af angrebsvinklen. Den byder på 12 mm strigletænder til beluftning af græsmarker eller 16 mm strigletænder til udjævning af halmrester.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.