Her er alt indenfor maskiner: Se hvad eksperterne hæftede sig ved
Maskinbasens to-mandsband Søren Gert Jørgensen og Christian Rabølle har set nærmere på en lang række maskiner.

Knivtromler!

Jeg møder Christian Rabølle og Søren Geert-Jørgensen ved et årets allermest hypede maskiner. Faktisk sidder vi med den som bagtæppe, da vi laver interviewet.

Men det er ikke den største faglige oplevelse. For det er sparsomt, hvad vi får at vide om den kæmpe grønne maskine med navnet X9 og evnen til at arbejde sig igennem en kornmark med en kapacitet, der vistnok skal blive rigtig høj.

Nej, det er i en anden skala, og de mange små detaljer, at de trænede maskinkonsulenter fra rådgivningshuset Vkst gør status op efter en intens dag på Agritechnica.

Første konklusion er som enhver andens:

Tiden er for kort, når man skal se så meget og kun har en dag. Alt for kort. To-tre dage ville være bedre.

Og så er der altså de knivtromler.

”Alle har dem med. Det er en aha-oplevelse. Branchen er blevet enige om, at det er smart”, siger Christian Rabølle, der selv godt kan se pointen.

”Det er et meget simpelt men interessant redskab til at køre helt øverlig behandling af eks. efterafgrøder uden at begrave græsukrudtsfrø. Det erstatter ikke jordbehandling, men det kan bruges til en helt øverlig behandling”, siger han og kalder det bl.a. interessant i forhold til direkte såning.

Han bemærker, at knivtromlerne eks. har vundet indpas hos en række kendte producenter, lige fra Dalbos Maxiroll, Köckerlings Allrounder over He-Va og Horsch og på Väderstads Carrier.

Han stiller dog også spørgsmålstegn ved, om alle producenterne rammer helt plet med teknologien.

”Når man ser den sammen med en tallerkenharve, så tror jeg, at man skal tænke over, hvad du vil gøre. Det vil nok være lidt dobbeltkonfekt”, siger han.

Christian Rabølle og Søren Geert-Jørgensen bemærker også, at størrelsen i knivtromlerne er i forandring. De første havde en stor diameter, mens det nu går mod små knivtromler.

Pulserende dyser

En anden tendens i år er på sprøjterne, hvor de store sprøjteproducenter nu bruger pulserende dyser.

”Vi ser eks., at Hardi har introduceret dem ligesom det bruges hos mange andre. Jeg har hørt, at i USA bruger Raven det og sælger det videre til Case IH’s sprøjter, hvilket dækker en meget stor del af markedet”, siger Søren Geert-Jørgensen og siger, at den helt store fordel ved pulserende dyser er, at de kan variere væskemængden langt mere end man kan med almindelig teknik.

"På den måde får man langt lettere ved at køre gradueret tildeling af eks. vækstreguleringsmidler og svampemidler. En sidegevinst er at de fås med individuelt dyseluk, samt ens dosering ved kørsel i kurver", siger han. 

John Deeres nye stortærsker: 100 tons i timen - men hvad så i Danmark?

Vi mødes på John Deeres stand. Bare standen i sig selv er gigantisk – uden, at vi kan få oplyst kvadratmeter. Branchekilder oplyser, at CNH med sin samling af traktormærkerne New Holland, Case IH og Steyr har en endnu større stand i modsatte hjørne af messen. Men her er spækket med maskiner. Og nyheder. Nye 7 og 8-serie-traktorer, fremtidsprojekter i form af den eldrevne Joker-model, en kæmpedrone der skal sprøjte og elektro-kobling, der kan booste kræfterne i en efterfølgende gyllevogn. Og så altså John Deeres nye stortærsker X9, som er så ny, at den først skal køre en række test i næste sæson og så ventes på markedet i 2021.

”Jeg nåede ikke at se ret meget og ikke måtte kigge under den. Jeg er spændt på, hvad den kan i virkeligheden og så prisen. Det så vildt og voldsomt ud. Den skulle kunne høste 100 tons i timen og med 1pct. spild. Men lad os nu se. Vi glæder os til at se den under danske forhold. Og så er det bemærkelsesværdigt, at de er gået over til to rotorer”.

Når man kommer op på mejetærskerne, så har der i de seneste år været en klar tendens til mere automatiserede maskiner med høstoptimeringsprogrammer, der tager overfor operatøren.

Det vurderes til at være rigtig interessant og noget, som kunderne skal kigge nærmere på.

”Men man skal være kritisk overfor egne behov, hvad det er for nogle afgrøder, man har. Vi fik bekræftet hos Case IH, og det kører godt i korn og raps, men ikke frøgræs”, siger Christian Rabølle og bemærker også et stort fokus på avancerede og specialskæreborde – og sejlskæreborde, der kan flekse.  

Avancerede skæreborde. John Deeres Draperbord, sejlskæreborde der kan flekse.

”Det er nærmest blevet meget avancerede redskaber til mejetærskere i sig selv. Vi hører, at det fungerer rigtig godt”, siger han.

Gødningsspredere udvikles

Under turen i det tyske bemærkes der også, at der er sket noget på udviklingen af gødningsspredere.

Rauch viser denne gang en luftgødningsspreder, som kan gødske præcist efter tildelingskort.

”Det system var man egentlig gået væk fra. Men præcisionsgødskning får en ny mulighed med det”, siger Christian Rabølle og bemærker, at der kan være nogle selvmodsigende tendenser.

Producenterne vil i stigende grad lave tildelingskort ned på meget små firkantede felter.

”Det er godt, at man interesserer for at komme ned på at tildele efter små firkanter, men hvor meget giver det, hvis du så bagefter laver dobbelt overlap”, siger han.

Smarte førerhuse og lækre arbejdspladser

Når det gælder traktorerne, så lyder bedømmelsen, at komforten er stadigt stigende.

”De kappes på smarte førerhuse. Det er blevet en rigtig lækker arbejdsplads i dag. Det gælder også mejetærskerne.  Der er god plads. Eks. John Deeres førerhus har altid været rost meget. Men Fendts nye traktorer har også meget fin førerkomfort. Den nye Magnum fik vi også præsenteret første gang, det er også meget lækkert førerhus. Og så kan man tænke, om der ikke snart skal nyt på førerhus på en Puma og en Optum-model”, siger Christian Rabølle.  

Fendt 942 blev i søndags kåret til årets traktor i Europa, Tractor of the Year.  

Den kom de også forbi i hal 20, hvor Fendt, Valtra og Massey Ferguson stort set tager alle kvadratmeterne.

”Det ser meget spændende ud. Men priserne skræmmer mig. Den nye 942 kommer nok til at ligge på omkring et par 2 mio. kr. i nettopris, og så skal den altså køre rigtig meget, og det er jo også typisk en traktor for maskinstationer med mange timer. Det er noget andet end planteavleren, der skal forrente sådan en traktor. Man skal op på 1.000 timer om året”, siger Christian Rabølle.

Søren Geert-Jørgensen kalder det positivt, at Fendt har taget MAN ind som ny motorleverandør til serien. 

”Det er super positivt, at de har fået skiftet til MAN motorer, da den høje realværdi på traktoren kræver, at maskinen også har en høj gensalgsværdi. Det bør de nye og forhåbentligt mere driftssikre motorer sikrer".

Emneord Agritechnica

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.