Her er de 10 hotteste traktorer netop nu

Mange John Deere og Fendt-modeller på top 10 – men den mest indregistrerede traktor er fra CNH.

I et marked for landbrugstraktorer, som er vokset med 13 procent i årets første tre måneder, så er det en rigtig populær traktor blandt danske landmænd, Case IH’s Puma 240 CVX, der er kommet bedst fra start.

Traktor-modellen, som også var den mest indregistrerede traktor i Danmark i 2020, har fra nytår og frem til og med marts fået plader på 22 nye enheder.

Året er dog især startet rigtig godt for John Deere, som er tæt på en markedsandel på hver fjerde traktor i Danmark. Både 6R og 8R-serien tegner sig med modeller i top 3.

John Deere indtager pladsen som største mærke ifølge nye tal fra bilstatistik.dk foran CNH-mærkerne New Holland og Case IH, der er meget tæt på hinanden på anden- og tredjepladsen – med Fendt som landets aktuelle fjerde største mærke.

Fendt er traditionelt et stærkt mærke i starten af året, hvor bl.a. maskinstationerne opruster udstyret til den nye sæson. Fendt har både sin mest populære model, 724 Vario, som netop nu kommer ud i en ny version, 942 Vario og 936 Vario indenfor top 10.

Det skal også bemærkes, at Valtras lille A 114 også er med i top 10.

Se listen her:

 

  1. Case IH Puma 240 CVX

22

  1. John Deere 6250R

19

  1. John Deere 8R 370

18

  1. Fendt 724 Vario

17

  1. New Holland T7.270 AUTO COMMAND

17

  1. John Deere 6215R

13

  1. Fendt 942 Vario

11

  1. Valtra A114

9

  1. Case IH Optum 300 CVX

8

  1. Fendt 936 Vario

8

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.