Her er Fendts nye traktorserie

Flere elementer fra de større Fendt-traktorer flyder med ned i mindre traktorserie, der kan udstyres som en meget højteknologisk traktor.

Det er med et nyt kabine, der minder om de større traktorer, at Fendt nu sender en ny 200-serie på markedet.

Samtidig bliver den også udstyret med Fendts nye styresystem Fendt One. Kort sagt betyder det, at du nu kan swipe mellem en lang rækker informationer og muligheder for på flere terminaler, der ligner hinanden, men hvor du selv styrer, hvilke informationer du vil have hvor.

Informationerne kan du så følge hjemme kontoret - eller på din vej rundt i verden - altså nu også i Fendts lille traktorserie.

Det står klart efter, at Fendt netop har lanceret en ny 200-serie.

Det tredje generation af Fendt 200-serien klarer naturligvis Stage V-kravene fra sin 3,3 liters Agco Power-motor.

Ligesom vi har set nye modeller hos brødrene Valtra og MF for nylig, så øger den med styreystemet graden af teknologi og præcisionsudstyr på en ganske lille traktor med en topmodel, der strejfer 124 hk.

Mens markedet i Danmark hidtil ikke har været stort for Fendt 200-serien, da kunderne i Danmark køber større traktorer, så er det mindre hestekræft-segment ganske vigtigt for Fendt på europæisk plan, da hver femte traktor, der ruller ud af Fendts traktorfabrik er fra den størrelse, lød det onsdag på Fendts internationale pressemøde. 

Da LandbrugsAvisen for nylig blev præsenteret for traktoren, så var den naturligt udstyret med frontlift - og kan også bruges til eks. at køre en slåmaskine i fronten hos en mindre kvægproducent. 

I forhold til den gamle 200-serie er der kommet en ny kabine på med bedre plads - og kabinen er med sine store glaspartier nem at se ud, både fremad og opad.

Traktoren kommer naturligvis i forskellige udstyrsvarianter. I power-versionen kan landmanden købe den uden forskellige terminaler og de mest avancerede muligheder, hvis han ikke har brug for dem. 

Her foregår funktionerne i håndtaget og så har man ellers et digital dashboard ved rattet, der viser de vigtigste informationer.

I Profi plus versionen er traktoren udstyret med terminaler med auto-guide, sektionskontrol og variabel tildeling integreret som i en helt topmoderne traktor på niveau med det, som du ser i de større Fendt-modeller.

Hos Fendt lyder det, at den mest højteknologiske version eks. henvender sig til grøntsagsproducenter, der i forvejen bruger det mest avancerede præcisionsudstyr, hvor de før har opgraderet deres Fendt-traktor med udstyr fra andre leverandører til traktorer i den mindre ende af hk-skalaen.

Via isobus-forbindelsen skulle forskellige redskabsmærkers data nu kunne spille sammen med Fendts egne terminaler, oplyses det.

Bjerg- og kvægtraktor

Ser vi på hardwaren, så er den lille Fendts fordel i forhold til større brødre i flokken letheden og smidigheden.

For en tysk landmand i eks. meget bakkede og bjergtige områder, så får han en lille, agil traktor - og en let traktor, når der skal køres med en mindre sprøjte i marken. 

Serien kommer med fem modeller med 207 som den mindste - og fra 79 til 124 hk - med 211 Vario som den største.

Topmodellen får boost af et såkaldt dynamicperformance system, der måler på en række af traktorens funktioner og giver topmodellen ti ekstra hestekræfter at operere med, når der er behov for det. 

Ny traktor til vinmarkerne

Den nye 200-serie fås også i en specialserie, der er tilegnet vinmarkerne. Her er dimenstionerne lidt anderledes. Til fælles med den "store" 200-serie, så er kabinen på vintraktorerne også vokset, så det er blevet en mere behagelig arbejdsplads.

Da det er en "narrow" traktor, så er der selvfølgelig ikke meget ekstra plads for ingeniørerne.

En interessant detalje er derfor, at en 12 tommer terminal er sendt op i loftet for at udnytte pladsen bedst muligt - og for at spare på udsynet fra kabinen.

Samtidig kan vingårdens traktor også udstyres med Fendt One - og har mange af de samme forbedringer.

De nye 200-serier kan forventes klar til levering i januar 2021, oplyses det.  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.