Her er Kubotas nye lillebror til M7-serien

Kubotas nye M6 skal ramme kvægfolket og bedrifter med mange forskellige arbejdsopgaver. Kræfterne rækker fra 120-140 heste.

På den spanske Fima-udstilling, som åbner i dag 25. februar, præsenterer Kubota den nye M6002 traktorserie, der består af tre modeller: M6122, M6132 og M6142.

Traktorserien er udviklet og produceret af Kubota og henvender sig specifikt til malkekvægsbedrifter og bedrifter med mange alsidige arbejdsopgaver, oplyser Kubota i en pressemeddelelse.

M6 er udstyret med en firecylindret stage V motor. Derudover er serien udstyret med en ny powershift transmission og har soltag for at give bedre udsyn, hvis du arbejder med en frontlæsser.


Armlænet i M6. Serien får en ny powershift-transmission. Pressefoto.

 

De tre modeller yder henholdsvis 120, 130 og 140 hestekræfter plus 20 heste ekstra i en boost funktion. Det er planen, at den nye serie skal i produktion i sidste halveår af 2020, og den danske importør håber få vise de første eksemplarer for landmænd i slutningen af 2020.

»Introduktionen af denne nye model bliver særdeles spændende. Det er en kompakt og agil traktor, som henvender sig til den kvalitetsbevidste landmand. Designet og det imponerende udsyn gør modellen utrolig egnet til brug ved læsseopgaver«, siger Lars Rævsager, marketing- og produktchef for Kubota hos Svenningsens Maskinforretning A/S.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.