Her henter maskinstationer nye fif

Til januar afholdes DM&Es vidensdage med mere end 40 indlæg. Årets fokus bliver FNs verdensmål - og så er der masser af fif til at drive en god forretning.

Hvad betyder FNs verdensmål for maskinstationer og entreprenører?

Selv om det måske kan føles lidt fjernt og langhåret, så bliver svaret konkretiseret og åbenbaret på DM&Es Vidensdage, der kort efter nytår afholdes i Vingsted 16. og 17. januar.

Det er nemlig FNs 17 verdensmål med fokus udvalgte mål, hvor der bl.a. sættes fokus på vækst og øget landbrugsproduktivitet, bæredygtighed i skoven og reduceret forbrug og genvinding.

»De ligger måske fjernt for nogle lige nu, men det er helt sikkert, at mange virksomheder allerede forholder sig til mange af dem eller kommer til det i fremtiden«, lyder det fra branchedirektør Bent Juul Jørgensen i sin indbydelse til medlemsvirksomhederne, der bl.a. tæller maskinstationer med fokus på landbruget og entreprenører, der også dækker andre brancher.

Virksomheder, der vil tænke deres koncept af for fremtiden, kan i øvrigt vælge mellem mere end 40 indlæg i løbet af de to dage med op mod 250 gæster.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.