Her udtænker John Deere de intelligente maskiner

John Deere har en selvstændig afdeling for intelligente løsninger. Nyt hovedkontor netop indviet midt i Iowa.

En af verdens største maskinproducenter, amerikanske John Deere, kan nu annoncere, at deres nye center for præcisionslandbrug og intelligente produkter, Intelligent Solutions Group facility, er sat i brug i Urbandale i midten af Iowa.

Iowas store avis, Des Moines Register, har tidligere oplyst om planerne, hvor det blev oplyst, at John Deere investerer på den pæne side af 200 mio. kr. i anlægget.

Selvom Iowa er en stor landbrugsstat, så giver det også teknologisk mening for John  Deere at placere centret i omgivelserne, der betegnes som Silicon Prairie i amerikansk presse.

Tech-giganter som Apple, Facebook og Microsoft skulle også være interesserede i at slå sig ned i det centrale Iowa.

John Deeres folk kommer dog ikke til at glemme deres ophav.

Med planter som majs, bomuld og sojabønner udenfor døren har John Deere med vilje placeret udviklingsfolkene, så de kan følge med i årets gang i den branche, de udvikler produkter til, fremgår det af John Deeres pressemeddelelse om det nye udviklingscenter.

Det er dog langt fra nyt for John Deere med en udviklingsafdeling til præcisionsløsninger. Det er således 25 år siden, at afdelingen Intelligent Solutions Group kom med John Deeres første udbyttekort.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.