Hidtil største Ford Transit

Ny Ford Transit på fem ton kommer til Danmark næste år.

Ford er på vej med den hidtil største udgave af Ford Transit, nemlig med en totalvægt på fem ton.
Nyheden, der dukker op i Danmark næste år, kommer som Van eller såkaldt Chassis Cab med en nyttelast på henholdsvis op til 2.383 og 2.558 kg. Storheden har givet behov for visse mekaniske opdateringer, så den kan klare de tungere arbejdsopgaver, men komforten er angiveligt intakt.

De 300 ekstra kg i forhold til den nuværende Transit på 4,7 ton introduceres især til kunder, der ønsker rammerne for endnu større opbygningsmuligheder til f.eks. tiplad, ambulancer, store politivogne og minibusser med 19 sæder eller mere. Der bliver tale om tre akselafstande og fire rammelængder i både Single og Double Cab-varianter med op til 7 passagerer. En mulighed bliver også Jumbo Van med forhøjet tag.
De store Transit-versioner kommer med to-liters motor og 170 hestekræfter.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.