Hold lige fast: Ny hybridtraktor fra Litauen

Økologisk koncern fra Litauen overrasker med tekniknyhed.

Midt mellem biogastraktor fra New Holland og diverse elforsøg fra de store etablerede traktorproducenter, så blander en uventet producent sig nu i kapløbet om fremtidens bæredygtige traktor.

Økologikoncernen Auga er nemlig klar med prototypen Auga M1, der kan køre op til 12 timer på biogas.

”Vores ingeniører har fundet ud af løse problemet med at gentanke traktoren, så vi kan sikre uforstyret kørsel i løbet af dagen, lyder det fra Auga Grups CEO Kęstutis Juščius.

Løsningen er på Auga-traktoren er større gascylindre end normalt set på andre forsøg med biogasdrevne traktorer ifølge firmaet. På traktoren sidder der et kombineret biogas-elektrisk brændstofsystem. Når traktoren kører under forhold, hvor den ikke belastes hårdt, så opbevarer den strøm i batterierne. Under kørslen genererer en forbrændingsmotor drevet af biogas strøm, der så overføres til motorer, som sørger for, at hjulene på traktoren snurrer.

Auga oplyser, at man er på vej med flere teknologier, men oplyser ikke, hvor markedsmoden traktoren i virkeligheden er.

Selskabet Auga Group er måske ikke helt kendt i Danmark, men man dyrker selv 39.000 hektar, har 1.200 ansatte og noteret på børsen i Vilnius.

Emneord Top2

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.