Hollandsk maskinproducent lancerer ny, stor snittervogn

Schuitemaker fortsætter med at bygge til Rapide-familien, senest med en ny treakslet version.

Den hollandske producent, Schuitemaker, som i tre årtier blandt andet har været kendt for de alsidige Rapide-snittervogne, lancerede på Agritechnica en ny og kompakt model i Rapide-serien, nemlig Rapide 5800.

Nu vender producenten blikket den anden vej med en nyhed blandt de store.

Nyheden, Schuitemaker Rapide 8400 Plus er således en treakslet alsidig snittervogn, der hører hjemme i den øverste del af markedet.

Den har en kapacitet på 48 kubikmeter og kan som 6600-serien fås med dæk op til en højde på 162 centimeter og en bredde på 85 centimeter, som beskytter afgrøderne og jorden mod strukturskader.

Standardmonteringen er dog dæk, der er 1,57 meter høje, nærmere bestemt BKT-dæk i dimensionen 750/60 R26,5 FL630. Også den er foreberedt for montering af dæktryksregulering.

Som ekstraudstyr fås vognen, der er Isobus-betjent, med NIR-sensor.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.