Hollandsk multitrækker under opsejling

Vredo er efter længere tids udvikling snart klar med den ny VT5518-multitrækker.

Den blev vist helt tilbage i 2011 på Agritechnica. Den var på plads i en ny konfiguration igen på Agritechnica i 2013, og nu ser det ud til, at prototypen på Vredos VT5518 multitrækker snart er på vej til at blive en realitet.

Med forventet produktionsstart i 2016 har Vredo brugt rigtig mange timer på at udvikle en ny maskine stort set fra bunden - og endnu mere spektakulært - en trinløs CVT-transmission til selvsamme multitrækker, der yder 544 heste leveret fra en Deutz tcd 16.0 V8-motor.

I 2011 var det ellers en schweizisk Mali-transmission, som lagde i den første prototype, men da indehaveren af Mali pludselig dør, lukker datteren virksomheden, og Vredo står reelt uden transmission. Det fører til flere samtaler med blandt andet ZF, men Hans de Vree, Vredos indehaver, beslutter sig for at udvikle sin egen transmission.

I dag kører de første VT5518-3 trækkere med Vredos VVT 600 CVT-transmission i test i marken.

I det nyeste nummer af TraktorTech, har vi talt med Vredos indehaver om den nye VT5518 og udviklingen af VVT 600-transmissionen.

Får du ikke bladet, kan du tegne abonnement lige her. Du kan også bestille TraktorTech på tlf. 33 39 47 90. Prisen for et års abonnement inklusiv årbogen er 495 kroner inklusiv moms.

Bestiller du bladet inden 31. juli får du et topnøglesæt med gratis, og du deltager også i konkurrencen om at vinde en rejse til Claas-fabrikken.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.