Hollandske rensere med et utal af muligheder

Hollandske Steketee kan rense alt, der står i rækker og tiltrækker både økologer og konventionelle.

»Vi kan foretage mekanisk rensning af alt, hvad der står i række og ned til en rækkeafstand på 12,5 cm«. Ordene kommer fra produktspecialist Kurt Ødegaard, der tager imod på Mertz’ stand, der er domineret af rensere fra den hollandske producent Steketee, som i øvrigt for få måneder er blevet overtaget af Lemken.

»Maskinerne er ikke kun for økologer, men også for konventionelle bedrifter, hvor man gerne vil spare lidt på kemien«, siger Kurt Ødegaard, der blandt andet fremhæver IC-Weeder, som med kamerateknologi kan genkende planter, farver, bladmasse og størrelser. Den fjerner det uønskede ukrudt mekanisk med en kniv.

Mertz har stor erfaring med det hollandske mærke og har haft importen siden midten af 1990’erne.

»Jeg vil tro, at vi har omkring 300 redskaber kørende i Danmark«, siger Kurt Ødegaard.

Maskinerne opbygges individuelt, og mange komponenter går igen fra den ene maskine til den anden, så elementer kan overføres fra f.eks. rækkerenser til rækkesprøjte, og de kan kombineres på samme enhed. Sagt på en anden måde - når man har den første maskine, er købet af den næste kun en udbygning af den eksisterende.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.