
Med afdelingne i Bording og Hoven står WekoAgro i forvejen solidt placeret på markedet for udstyr til kartoffelproducenterne.
Fremover får de et ben mere, da man har indgår et samarbejde med importøren af håndteringsmaskiner fra hollandske Bijlsma Hercules, VPL-System.
Fremover får WekoAgro entreprisen med at servicere hollandske maskiner som sorteringsanlæg og transport- og sorteringsanlæg rundt omkring hos kartoffelproducenter, mens VPL-System selv tager sig af såkaldte turnkey-projekter som ventilation, tørring og køl, som det oplyses i en pressemeddelelse.
Anlæggene er udover kartoffelsektoren også velegnet til diverse rodfrugtproducenter.
WekoAgro er mest kendt som Danmarks importør og forhandler af Horsch program til jordbearbejdning. Efter opkøb af maskinforretninger i Bording og Hoven har maskinhandleren også specialiseret sig i udstyr til kartoffelproducenter med mærker som AVR, Downs, Standen og vandingsmaskiner fra Fasterholt og Scanregn i porteføljen.
Selskabet beskæftiger i dag mere end 60 ansatte, og har bl.a. godsejer Bendt Wedell i ejerkredsen.
Relaterede artikler
Kommentarer