Hydraulikprodukter hitter hos Sjørup

Sjørup Group har oplevet kraftig vækst inden for hydraulikprodukter.

Sjørup Group vest for Viborg er altid fast gæst på Agritechnica, og i år har virksomheden oprustet inden for Bosch Rexroth produkter. Virksomhedens afdeling for nye reservedele, Sjørup New Spare Parts, har siden udnævnelsen til Bosch Rexroth Sales Partner oplevet kraftig vækst på hydraulikprodukter.

»Der er voksende efterspørgsel på mobilhydraulikprodukter som pumper, fjernudtag, trækfølere og liftventiler«, siger eksportsælger og produktansvarlig for Bosch Rexroth ved Sjørup Group A/S, Michael Jensen.

»I forhold til for et år siden har vi fået ca. dobbelt så mange hydraulikprodukter på lager, og vi forventer fortsat at udvide sortimentet, bl.a. med flere varenumre til entreprenørmaskiner. Vi ser frem til at fremvise et udvalg af de produkter på den kommende Agritechnica-messe«, siger han.

Sjørup New Spare Parts kan således levere komplette hydraulikprodukter fra Bosch Rexroth, tillige med aksler og transmissionsdele fra Carraro, Dana Spicer og ZF.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.