
Den hollandske virksomhed Ploeger har indgået en aftale med Agco om at stå for service og reservedele på alle de nu udgåede europæiske Terra Gator-maskiner. Det kommer i kølvandet på Ploegers satsning på markedet med en selvkørende gyllenedfælder, der blev præsenteret på Agritechnica.
Virksomheden kommer til at få adgang til al teknisk dokumentation om maskinerne - præcis som en officiel Agco-forhandler, og flere af de ansatte hos Ploeger har sågar en fortid med Terra Gator og Challenger.
Ploeger er nu i færd med at opbygget et varelager på en ny lokalitet. Det er planen, at lageret og den øvrige servicering af maskinerne træder i kraft pr. 1. januar 2018.
Agco stoppede i juli 2014 med produktionen af Terra Gatorer. Koncernen overtog i 2001 virksomheden Ag-Chem, der siden 1973 har produceret selvkørende gyllegrej.
Kommentarer