Island på traktor: - Er du bonde, spurgte han så
På Kurt Frederiksens tur på traktor over Island mødte han forleden en lokal bonde, som fik ham til at filosofere over, hvad man egentlig oplever, når man kører på traktor igennem et land.

Ved en anden tankstation var det en anden mand, der begyndte at snakke. Alle de sædvanlige spørgsmål:

Hvor langt om dagen? Hvilken vej? Hvor mange dage? Hvor gammel er traktoren? Jeg svarede på det hele, men kunne godt mærke, det var noget andet, han ville.

Er du bonde, spurgte han så. Jeg fortalte, som sandheden var, at jeg havde været. En slags, men nu var det hele solgt. Kun traktoren og minderne var tilbage. Jeg er er også bonde, afbrød han. Jeg har også en gammel traktor!

Dér slap det ud. Det var det, han ville. Jeg havde sat noget i gang. Mit køretøj, traktoren, det, jeg fortalte, havde fået hans øjne op for, at han jo også kunne køre sit land rundt på samme måde. Holde fri, drage af, være sig selv. Måske endog længere ud i verden.  I sagens natur hører det jo med, at bønder ofte må blive, hvor de er. Derfor kan de godt have drømmene.

 

Hvad er de så egentlig, jeg ser og oplever, når jeg kører rundt på denne måde? Det er meget mere end alle de mennesker, der kommer for at snakke. Dem, der vinker fra bilerne, dem, der fotograferer. Det er godt nok, men der er meget mere. Jeg oplever vejret direkte. Lyset skifter hele dagen, en regnbyge her, et solstrejf der. Vandet i fjordene har tusind nuancer. Her er det stille, her er der krusninger skabt af den stride blæst, der får fart ned gennem slugterne. Og alle steder løber vandet ned fra fjeldene. Først små bække, så stride strømme, der mange steder kaster sig ned over fjeldet i små og store vandfald.

Over alt er her fugle, masser af fugle. Edderfuglene svømmer rundt og lærer ungerne at dykke Rødben er her alle vegne. Det er nogle hidsigpropper, der konstant brokker sig. Ternerne angriber, de har æg på den bare jord, og svanerne, og ænderne, og gæssene, og kjoverne. Bekkasinen med kærlighedstrommen må ikke glemmes. Og alle de andre. Jeg ser hver enkelt, for jeg kører langsomt.

 

 

Hvalerne lægger sig bag øjnene

Og jeg stopper, når der er noget helt særligt. Sælerne, der soler sig på stenene. Og hvalen med sit blås ude på fjorden. Det er for langt væk, jeg kan ikke fotografere det. Måske godt det samme. Jeg behøver ikke billederne, for jeg kan huske det. Jeg kan lukke øjnene og se det alt sammen.

På traktor til Island: En fårefarmer rullede ruden ned – og så gik det over hul og stenMaskiner 9. juli · 09:13

Og landskaberne. Fjeldene skifter form og farve i en uendelighed. Her har været og er stadig voldsomme kræfter på spil. Fjeldene vokser op og brydes ned. Hurtigt eller langsomt, det hele over millioner af år, der sætter livet i et ufatteligt perspektiv. Man kan ikke se sig træt på fjeldene.

Jeg er sikker på, at bonden fra tankstationen kender det alt sammen i forvejen. Han har set det og levet med det, måske også rettet ryggen i det daglige arbejde og med øjnene fulgt gæssenes træk over himlen.

Han har bare ikke gjort netop det til selve kerne, oplevet dem på den måde.

Den slags kræver sine kvinder

Nogle timer senere holdt jeg et sted og kiggede på nogle heste. En hingst med sin flok, flere med føl. Dovent viftede de fluer væk med halen, mens de bekræftede hinanden i selskabeligheden og i, at de hører hjemme i dette landskab, som de gjort gennem århundrede.

En bil stoppede. Det var bonden fra tidligere på dagen. Ham og konen. Han var vasket og klædt om. De skulle i byen, til en af fjordene nordpå, forklarede han. De havde taget et par dage fri. Konen ved siden af så opstemt ud.

Gad vist, om hun også er det, når han fortæller hende, at han har fået en drøm, en drøm om at køre sit land rundt med en gammel traktor – og at hun må blive hjemme. Han vil gøre det helt for sig selv, for sin egen skyld, for det, han vil opleve, kan ingen hjælpe ham med.

Hvis han er heldig, forstår hun ham. Den slags kræver sine kvinder.

 

 

Om turen

Kurt L. Frederiksen stævnede ud hjemme fra Reersø midt i juni. Rejsen startede med at gå til Kalundborg, hvorefter han med traktor og campingvogn tog færgen til Samsø for efterfølgende at tage færgen til Jylland med Hou som destination. Derefter gik turen op igennem Jylland til Hirshals. Herfra sejlede han videre til Island. Turen forventes at vare fem uger. Undervejs skal der tilbagelægges omkring 3.500 km.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.