Isuzu til store laster

Isuzu kan nu tilbyde kunderne at forlænge chassisrammen på mærkets pick-up, D-Max og dermed få et længere lad.

Isuzu Danmark kan nu som noget helt nyt tilbyde at forlænge chassisrammen på alle tre karosserivarianter af pick-up’en D-Max, det vil sige Single Cab, Extended Cab og Crew Cab. Forlængelsen af en standard chassisramme er en lang proces med tests og afprøvninger inden endelig godkendelse hos Færdselsstyrelsen, men Isuzu kunderne har nu muligheden for at forlænge ladet med 120 cm.

»Formålet med en forlængelse af chassisrammen er primært, at det giver mulighed for at montere et længere lad på bilerne, og dermed øge anvendelsesmulighederne«, siger brand- og sales manager hos Isuzu Danmark, René Andersen

Chassisrammen på Isuzu D-Max kan således forlænges med 81 cm, hvilket udmønter sig i muligheden for at forlænge ladet med hele 120 cm. Det giver en ladlængde på hele 300 cm. Bredden er 195 cm. På en Single Cab version, altså enkeltkabine, kan længden på ladet forlænges til hele 350 cm.

Standard ladlængderne kan altså forlænges med 120 cm. Det vil sige, at en S-Cab med en standard ladlængde på 230 cm kan forlænges op til 350 cm. Extended Cab med et udgangspunkt på 180 cm kan forlænges op til 300 cm. Og ladet på en D-Cab på 150 cm kan forlænges op til 270 cm.

Forlængelse af selve chassisrammen inkl. syn koster kr. 29.996 kr. plus moms. Herefter kan kunden forlænge bilens lad og få det specialproduceret efter et konkret behov. Det koster fra 19.996 kr. plus moms.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.