Italien er vågnet op til nye Deutz-Fahr-traktorer, som kan geares til kraftige løft

Traktorproducentens fire-cylindrede modeller har fået en overhaling, som netop vises frem i Italien i de her dage.

Inden Sima-messen i Paris er afsluttet, så er den næste store messe med landbrugsudstyr allerede i gang. I Bologna er Eima-messen åbnet onsdag. En af nyhederne er Deutz-Fahrs nye trebande i form af de firecylindrede traktormodeller Deutz-Fahr 6130.4, 6140.4 og 6150.4 med henholdsvis 136, 147 og 156 hk.

Den danske importør Moni Worldwide oplyser i en pressemeddelelse, at man i øjeblikket forsøger at få de nye modeller hjem med ekspresfart til det danske marked, så de også kan blive udstillet på Agromek i slutningen af måneden. Om den plan lykkedes er dog usikker, da der hives efter de nye modeller fra mange markeder netop nu.

Rent hardwaremæssigt oplyses det, at modellerne er udstyret med nye brændstofbesparende FARMotion 45 motorer og nye foraksler. De kan leveres med en trinløs TTV-transmission eller Powershift med Deutz Fahrs efternavn RVshift.

Fra kabinen oplyses det, at traktorerne er udstyret med multifunktionsarmlæn – og kan fås i tre forskellige udstyrsvarianter. Den mest højspecificerede pakke hedder MaxiVisionPro, og fås sammen med TTV-transmissionen og byder på op til fem sæt elektriske hydraulikventiler og mulighed for en 12 tommer iMonitor, hvilket gør den klar til Isobus og forskellig præcisionsløsninger.

Hydraulikmæssigt er standardkapaciteten 90 l/min med mulighed for opgradering til 120 l/min.

Den elektronisk styrede lift løfter 5.870 kg som standard, men det er mulighed for at krydse ekstra af på udstyrslisten, så man kommer op på en løfteevne på hele 9.170 kg.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.