Italiensk spreder når ud på 44 meter

Der er tale om en helt egenudviklet maskine, når den italienske maskinproducent, Maschio Gaspardo, på Agritechnica stiller med en ny og temmelig omfattende serie liftophængte gødningsspredere med spredebredder fra 12 og op til 44 meter alt efter model.

Gødningssprederne, der har fået navnet Primo, kommer dels i mekaniske versioner, dels som Primo E, der er elektronisk styrede udgaver med vejeceller.

»Det er helt egenudviklede maskiner, og de spænder lige fra versioner med 1.800 liter til 3.200 liter«, sagde Maschio Gaspardos produktchef, Rainer Weiss, da nyheden første gang kom ud under Agritechnica Preview.

Ifølge producenten er der alt i alt tale om 12 modeller, de fleste med en arbejdsbredde fra 12 til 36 meter samt enkelte med arbejdsbredde fra 12 til 44 meter. Tankstørrelserne er på 1.805, 1.930, 2.340, 2.530, 2.875 og 3.130 liter.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.