Japan på vej med verdens første robotlandbrug

I Japan har firmaet Spread planer om at åbne et landbrug drevet udelukkende af robotter.

Det japanske firma Spread har planer om at åbne et landbrug, hvor robotter udfører næsten alle dele af produktionen. Det skriver The Guardian.

Spread er grøntsagsproducent og producerer titusindvis af salathoveder om dagen. Deres ideen til robotfarmen er opstået i kølvandet af den store mangel på arbejdskraft som følge af Japans voksende befolkningsgruppe af ældre.

Robotterne vil udføre dele af produktion som for eksempel at omplante stiklinger samt vande beskære og høste afgrøder, skriver The Guardian.

Den eneste arbejdsopgave, robotterne ikke vil udføre, er at plante frø. Det vil fortsat ske ved hjælp af ansatte, siger JJ Price, marketing manager ved Spread til The Guardian.

Den nye robotfarm will mindske udgifter til arbejdskraft med 50 procent. Derudover vil farmen være energirigtig gennem brug af LED-lys og genbrug af 98 procent af det vand, der bruges i forbindelse med produktionen.

Firmaet har planer om at åbne robotfabrikken, der skal producere salat, i midten af 2017. Spread håber, at de på sigt kan åbne tilsvarende fabrikker i udlandet.
 

Relaterede artikler

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.