Japansk maskinmastodont på vej med første traktor over 170 hk

Kubota indgår samarbejde med Versatile-producenten i Canada for at producere ny generation traktorer.

Japanerne holder godt på hemmelighederne.

Der har længe været spekuleret i, hvornår en af verdens største maskinmastodontor, Kubota, hopper ind i gamet for større traktorer.

Nu annoncerer de så endelig, at de i løbet af i år kommer med en traktor, som er et godt stykke på vej op af stigen med effekt og hestekræfter.

Kubota har nemlig annonceret, at man har indgået en samarbejdsaftale med Buhler Industries, der producerer de kente Versatile traktorer i Winnepeg i Canada.

Fra Kubotas hånd er man meget formelle om traktorerne indtil videre udover, at de kommer til at overskride Kubotas nuværende topniveau på 170 hk hos traktoren M7172, og er lavet eksklusivt efter specifikationer for Kubota.

Traktorerne lanceres på det nordamerikanske marked i anden halvdel af 2019.

Hos en del medier verden rundt spekuleres der netop nu i, at den nye Kubota/Buhler traktor er identisk med Buhlers nye Versatile Nemesis serie, som fornylig blev lanceret i Nordamerika.

Den nye Versatile Nemises går fra 175 til 210 hk, er udstyret med en 6,7 liters motor fra Cummins og transmission fra ZF.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.