Pr. 1. maj 2020 overtager Brøns Group importen af JCB Agri maskiner i Danmark. Nicolaisen & Larsen, den nuværende importør, fortsætter som nu import og forhandling af maskiner til bygge- og anlægssektoren (Construction) samt til industrien.
”Samlet er disse forretningsområder de største for firmaet – og fremadrettet vil vi naturligvis koncentrere sal indsatsen her og udbygge vores markedsandel”, udtaler administrerende direktør Susanne Nicolaisen i en pressemeddelelse.
JCB har gennem en årrække delt disse forretningsområder op hos deres forhandlernet over hele verden - og nu også i Danmark. Beslutningen er taget ud fra et rent forretningsmæssigt synspunkt, idet det er JCB’s strategi, at man ønsker en JCB Agri-importør, der kan sælge maskinerne via underforhandlere.
Det får ingen betydning for Nicolaisen & Larsens muligheder for at servicere alle vores nuværende landbrugskunder.
”De kan trygt ringe til os, som de altid har gjort”, siger Susanne Nicolaisen og tilføjer:
”vi har 45 års erfaring med at servicere alle typer og modeller af JCB maskiner i Danmark, og det vil vi selvfølgelig fortsætte med”.
Relaterede artikler
Kommentarer