
Efter Spearhead i marts offentliggjorde, at de valgte at gå solo med én forhandlerorganisation i Danmark, har en af landets største maskinforretninger Johannes Mertz A/S været på jagt efter et tilsvarende produkt.
Aftalen betød, at Spearhead fremover udelukkende vil blive forhandlet i Danmark via Danish Agro Machinery forhandlernetværk.
Det er især afpudsning af græsfrømarker, som mange kunder hos maskinforhandleren har udtrykt behov for en stærk maskine til.
Derfor gik Case IH og New Holland-forhandleren Johannes Mertz på jagt efter en afløser til Sparehead.
Batwing til de danske frømarker
Valget faldt på amerikanske Woods med europæisk hovedsæde i Belgien. Woods har mere
end 50 års erfaring med udvikling og produktion af rotorklippere, og dette giver sig blandt andet udslag i seks års garanti på gearkasser.
Derudover udmærker Batwing sig ved at være udstyret med fjederophængt tandemhjul, ekstra knive til findeling af materialet og et kraftigt skjold, der er designet, så afbøjningspladerne hjælper til at skære materialet flere gange, hvilket giver mere fintsnittet materiale og giver en jævnere fordeling.
"Ved vores testkørsel på demomarken i Maribo oplevede vi, hvor helt helt tæt på jorden, vi kan
komme med Batwing. Det er utroligt vigtigt for frøavlere at kunne lave en meget tæt afpudsning
for at skabe lys til de nye skud der giver næste års frøstængler", skriver maskinforhandleren i en pressemeddelelse.
Relaterede artikler
Kommentarer