John Deere er klar til at montere NIR-sensorer på mejetærskere

Fra næste høst fås Harvest Lab-systemet for første gang på John Deeres mejetærskere.

John Deere breder nu brugen af deres NIR-sensor ud, så det fra næste høst også kan påmontores og eftermonteres en række af producentens mejetærskere.

Med Harvest Lab-sensoren får man mulighed for at få en NIR-sensor, der i realtid vil lave målinger på eks. fugt og proteinindholdet i afgrøder som hvede, byg og raps.

Ifølge John Deere føres kornene forbi systemet, inden det lander i korntanken. Med systemet kan landmanden i sidste ende få et bedre overblik over høstudbyttet i marken, og oprette tildelingskort for kommende udbringning af gødning i marken efter behov.

John Deere oplyser, at systemet fås til T-serien (kan eftermonteres på modelår 2016 og frem) og S-serien (kan eftermonteres på S760, S770, S780, S785 og S790).  

John Deeres NIR-sensor har allerede været tilgængelig til eks. mærkets finsnittere igennem noget tid.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.