John Deere fyrer 900

Lave kornpriser rammer maskinproducenten John Deere.

Verdens største producent af landbrugsmaskiner, Deere & Co, fyrer mere end 900 ansatte på deres fabrikker i Iowa og Illinois. Det skriver AG Professional.

Afskedigelserne svarer til tre procent af deres samlede arbejdsstyrke og skyldes svag efterspørgsel efter deres maskiner.

I november meldte selskabet, at de forventer, at salget af udstyr vil falde yderligere, eftersom de lave kornpriser afskrækker landmændene fra at købe traktorer, mejetærskere og andre maskiner.

John Deeres maskiner er dyre, så en krise i landbruget rammer ekstra hårdt hos dem, siger en amerikansk analytiker, Angie Maguire, vice president ved rådgivningsselskabet Citizen Elevator i Michigan.

»Basalt set vil alle, der har skabt deres forretning på basis af landmanden opleve en afmatning,« siger Angie Maguire.

John Deere har til gengæld skabt 220 nye arbejdspladser inden for byggeri og skovbrug.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.