John Deere har haft vildt travlt med at sætte plader på nye 6R-modeller

Nye tal for indregistreringerne af traktorer viser, at særligt John Deere har haft travlt med at indregistrere et stort antal traktorer i oktober.

Faktisk har man indregistreret hele 30 stk. John Deere 6R250, viser opgørelserne fra DBI IT.  Det er meget stort antal for en specifik traktormodel på det danske marked. I alt er der indregistreret 90 modeller i oktober fra det grønne mærke – med andre ord har fire ud af ti nye traktorer været fra det amerikanske traktormærke – og tallet er faktisk så stort i oktober, at det minder om det samme stykantal, som hele branchen nogle gange har realiseret i stille måneder i branchen.

New Holland indtager andenpladsen i måneden med 31 stk., mens MF følger lige efter med 26 enheder.

For de første ti måneder af 2022 indtager John Deere også en solid førsteplads med 24 pct. af markedet med 333 enheder mod 256 traktorer fra New Holland på andenpladsen.

På tredjepladsen ligger Case IH med 197 enheder, mens Fendt også har haft lidt medvind i sejlene med 151 traktorer på fjerdepladsen.

Med den fine oktober ser det også ud til, at traktorbranchen kommer til at få en pæn fremgang i år. Efter årets første ti måneder er indregistreringerne steget med mellem 14 og 15 procent. Foreløbig stykantal lyder på små 1.600 enheder indregistreret som landbrugstraktor fra 1. januar og frem til og med 31. oktober.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.