John Deere i radikal transformation: Gør op med sin rolle som maskinproducent

Maskingiganten vil koble sine maskiner sammen med hele produktionsløsninger.

John Deere vil øjensynligt være et mix af maskinproducent og løsninger for hele bedriften.  

Selv kalder John Deere det for en selskabets største transformationer fra at producere og sælge landbrugsmaskiner til udbyder af hele produktionsløsninger.

Ifølge John Deeres præsident for landbrugsdelen Mark von Pentz bliver John Deere fremover et såkaldt smart industrial company.

Begreberne om hele produktionsløsninger og smarte løsninger kan måske lyde en anelse fjernt.  

John Deere-chefen forklarer dog, at selskabet vil ind og have bid i mere end bare landmandens maskiner, der ifølge John Deere kun tegner sig for 10-15 pct. af hans produktionsomkostninger.

”Ved at kigge på de resterende 80 til 90 pct. er der nogle større muligheder for at sænke omkostningerne signifikant for landmanden”, mener John Deere og peger på integrerede løsninger, hvor landmanden køber hele pakker, der dækker hans produktionsomkostninger fra såning til høst via John Deere og et stærkere samarbejde med virksomheder indenfor eks. såsæd, plantebeskyttelse, rådgivning og software-løsninger.

John Deeres bidrag vil være et endnu større fokus og investering i smart farming-løsninger. Her peger John Deere på nye investeringer i teknologi som selvkørende maskiner, elektrificering af maskinparken, automatisering og algoritmer til at styre maskinerne.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.