John Deere klart i front i august - men den mest populære var rød

Klar føring på indregisteringen af nye traktorer til Semlers hold i august.

Med en markedsandel tæt på 26 pct., så var John Deere klart i spidsen på traktorstatistikken for landbrugstraktorer i august.

På anden- og tredjepladsen er CNH’s to mærker tæt på hinanden – med Case IH på andenpladsen med en enkelt model foran New Holland.

I august var der med 17 og 18 pct. af markedet dog et stykke op til John Deere i spidsen af ligaen, viser tallene fra bilstatistik.dk, som er det redskab fra DBI, der nu til dags bruges til at følge tallene.

Case IH kan dog glæde sig over, at man som i så mange andre måneder har den mest indregistererede traktormodel – Case IH Puma 240 CVX.

August var også en meget stærk måned for Claas, der nåede op på 16 pct. markedsandel og altså tæt på CNH-mærkerne.

Derefter kommer der et spring ned til Agcos mærker, hvor MF og Valtra ligger på de næste pladser, mens Fendt denne gang bliver overhalet af Deutz-Fahr.  

 

 

 

John Deere fører 2021

Også når vi ser nærmere på tallene for 2021 indtil videre, ser vi i år en tendens til, at John Deere er godt med. Som i august fører mærket klart foran CNH-mærkerne. Her skal det bemærkes, at Case IH kører meget stabilt i forhold til sidste års niveau og at New Holland er noget bedre med på nuværende tidspunkt. 

Et mærke som Claas - godt hjulpet af en stærk august - er også godt med i år, mens Fendt havde noget bedere momentum sidste år - dengang bl.a. stærkt hjulpet af en meget effektiv kampagne på de "gamle" 724-modeller. 

 

 

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.