John Deere: Målet er det fuldstændigt selvkørende landbrug

Hvis man tror, at ’selvkørende’ bare er noget med maskiner og traktorer, der kan bevæge sig uden et menneske i maskinhuset, kan man godt tro om.

I hvert fald hvis man spørger John Deere, og det gjorde folkene bag verdens største messe for forbrugerteknik, der blev afviklet i Las Vegas i årets første uge. Således var John Deere blevet bedt om at åbne den gigantiske messe med flere end 100.000 besøgende med den såkaldte ’opening keynote-speak’, og her gav blandt andre selskabets øverste administrerende direktør på verdensplan, John C. May, sit bud på, hvordan han ser fremtiden, og hvad John Deeres flere end 60.000 ansatte arbejder i retning af.

Svaret er, som det hedder på engelsk, ’autonomous farming’, altså landbrug ved hjælp af maskiner, computere og robotter, der kører selv. Og det er heller ikke svært at forestille sig en stor traktor bevæge sig i marken uden fører. Men skal man helt ind i John Deeres verdensopfattelse, skal man være klar på at udvide sin forståelse af begrebet selvkørenhed, forklarer marketing og servicedirektør for John Deere Jenny Ose til LandbrugsAvisen.

- Hvis du kigger sådan på det, har traktorer i grunden været selvkørende i 20 år, selv om man som landmand har siddet i førerhuset. Når vi i dag taler om ’selvkørende’ mener vi faktisk hele landbruget. Vores mål er at tage så mange processer i landbruget som muligt og få maskiner til at gøre arbejdet. Det er de store maskiner, spredningen af gødning, det er fodermaskinerne i stalden, styringen af lagerbeholdning, ja, det hele, vi går efter at automatisere. Det betyder, at landmanden i højere grad bliver én, der har styr på sine data, studerer markkort, gennemgår gødningsstatistikker, snakker med rådgivere og den slags, forklarer Jenny Ose under messen i Las Vegas.

Computermand eller landmand?

Det lyder i grunden mere som en computerspecialist end en landmand, bliver det virkelig sådan?

- Man kan i hvert fald sige, at landmandens arbejde helt sikkert vil ændre sig. Men det har det jo altid gjort. Hvis du tager en landmand med malkekøer, er hans arbejde i dag jo heller ikke det samme som for 30-40 år siden. I dag er der malkerobotter og computerstyring, så det stort set kører automatisk. Den udvikling vil blot fortsætte, siger Jenny Ose.

Men kan det ikke skræmme folk væk, for mange er blevet landmænd for at arbejde med dyr og planter og ikke med computere?

- Det ved jeg faktisk ikke. Jeg er i virkeligheden mere sikker på, at udsigten til at skulle arbejde på eller skaffe ansatte til en gård, hvor du skal være der til at passe dyrene hver dag i ugen hele året rundt er mere skræmmende. Du skal huske på, at landbruget også mangler hænder og vil gøre det fremover. Så for os er spørgsmålet, hvordan vi kan lade maskiner erstatte hænder, så vi kan producere den samme mængde eller flere fødevarer, end vi gør i dag, siger Jenny Ose.

Små gårde kan også være med

- Hvis du tager tallene for USA, er færre end to procent af befolkningen beskæftiget ved landbruget, men vi skaffer altså mad til resten af befolkningen. Det vil sige, at der ikke er en stor søgning mod det fag, for ikke ret mange har i forvejen med det at gøre. Så du kan sige, at hele tankegangen med at gøre gården ’selvkørende’ frigiver landmandens arbejdskraft til det, der ikke kan automatiseres, siger Jenny Ose.

Hos John Deere mener man ikke, at der er en nedre grænse for, hvor lille en gård kan være, før det kan betale sig at investere i computerstyring, kunstig intelligens og andet fra samme skuffe.

- Men du har selvfølgelig ret i, at rentabiliteten kan blive bedre, jo større du er. Men når vi ikke arbejder med en nedre grænse, er det. fordi også små landbrug mangler hænder. Derfor har vi brugt mange ressourcer på at lave udstyr, der kan installeres også i ældre maskiner, så man ikke behøver at købe helt nye maskiner, siger Jenny Ose.

Sensorer og kameraer gavner miljøet

Noget af det mest banebrydende, som John Deere præsenterede på CES i Las Vegas, var den såkaldte Exactshot, der tildeler startgødning i forbindelse med såning med en sådan præcision, at landmanden her kan spare over 60 procent af gødningen. Med på messen var også systemet See & Spray, der med 36 kameraer monteret på en 100 meter bred sprøjtebom kan ’se’ forskel på planter og ukrudt, mens den kører, så det alene er ukrudtet, der får tildelt sprøjtemiddel. En teknik, der ifølge John Deere reducerer forbruget af sprøjtemidler med 66 procent.

- Når du ikke giver startgødning til andet end selve planten, kommer der mindre ukrudt, og derfor skal du sprøjte mindre. Når du så tilmed kan nøjes med at ramme ukrudtet, er det ikke alene gavnligt for miløjøet og klimaet. Det sparer også landmanden mange penge, siger Jenny Ose.