John Deeres nye finsnitter: Sender 970 hestekræfter ud fra V12-motor
I forhold til dens forgænger lover John Deere 10 pct. mere kapacitet pr. hestekraft i en ny 9000-serie, som samtidig får nye V12-motorer fra Liebherr.

John Deere har løftet sløret for en ny serie af finsnittere, der givetvis kommer til at afløse den nuværende 8000-serien. Naturligt nok er navnet 9000, og kommer i første omgang til at bestå af fire modeller: 9600, 9700, 9800 og 9900.

Specifikationerne på de fire modeller afslører, at John Deere langt hen ad vejen har skiftet rækkeseksere ud med V12-motorer. Kun i den mindste 9600 model benytter John Deere fortsat sin egen sekscylindrede, 13,5 liters PowerTech motor med 625 heste. De resterende tre får massive V12 motorer på 24 liter fra Liebherr i stedet for Cummins.

Det har også betydet et løft i effekten. John Deere 9900 yder ifølge John Deere 970 hestekræfter ved maksimal effekt. Det er over 100 heste flere end den nuværende topmodel, John Deere 8900 og dens 843 hestekræfter. De to øvrige modeller får henholdsvis 770 og 870 hestekræfter.

Men John Deere vil også lave mere for mindre. Derfor lover John Deere i en amerikansk pressemeddelelse, at 9000-serien vil være 10 pct. mere produktiv pr. hestekraft. Samtidig viser koncernens målinger, at den nye finsnitter skærer 10 pct. af brændstofforbruget pr. ton afgrøde i forhold til den nuværende 8000-serie finsnitter.

Her er maskinen som skal revolutionere John Deeres maskinparkMaskiner Onsdag 22. august 2018 · 08:35

Fyldt med teknologi

Den nye finsnitter kommer med et hav af muligheder på den teknologiske front. Hver snitter kommer fra fabrikken med John Deeres Connected Support, som inkluderer et femårigt abonnement på JDLink og ét års JDLink Connect-abonnement, der tillader trådløs dataoverførsel.

»Fra et teknologisk standpunkt er 9000-serien den med avancerede selvkørende finsnitter John Deere nogensinde har produceret«, fortæller Tim Meister, marketingansvarlig hos John Deere.

Blandt ekstraudstyret kan kunderne vælge John Deere AutoTrac autostyring, Active Fill Control, der selv sørger for at fylde vognen optimalt. Sætter du kryds i Harvest Lab, får du NIR-sensor med ombord, der ud over at fortælle om afgrøden også kan sende data videre til endnu et system, AutoLoc, som sørger for at justere snitlængden til den ønskede kvalitet af afgrøden.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.