
John Deere har lugtet, at pressen i Europa også fulgte med, da traktorproducenten introducerede en selvkørende traktor klar, som var klar til markedet, på en større amerikansk tech-messe.
Interessen fra Europa gør dog ikke, at John Deere skynder sig at producere en masse selvkørende traktorer til det europæiske marked.
”Et begrænset antal traktorer bliver leveret til kunder i Nordamerika i år. I de kommer år vil John Deere arbejde på at udbrede teknologien til flere maskiner og mulige redskaber. Lanceringen i Europa er ikke planlagt i øjeblikket, da sikkerhedsregler i øjeblikket ikke gør det muligt at køre med selvkørende maskiner”, lyder det fra John Deere i en pressemeddelelse sendt fra det europæiske hovedkontor i tyske Mannheim.
Ifølge John Deere er der i øjeblikket stor interesse for teknologien fra områder med storlandbrug som i Nord- og Sydamerika, Australien og CIS-landene for at afhjælpe manglen på arbejdskraft og effektivisere driften på de store landbrug.
Relaterede artikler
Kommentarer